Hvad er din dyrebare?

Jeg er ret vild med eventyrfilm, og en af mine absolutte yndlings af slagsen er Ringenes Herre – altså alle tre af dem. Jeg er SÅ imponeret over, at man udviklede et helt sprog, blot til en film… eller tre, som var en tre-fire timer lange hver.

Hvis du nu skulle være en af de få, som endnu ikke har set dem, så kommer der nogle spoilere her, og så bør du nok ikke læse videre.

Men en af de ting jeg er mest vild med i filmene, er Frodo og hans evne til at blive ved, uanset hvor svært det er for ham. Selvom han skal overkomme næsten umulige opgaver og bære de tungeste byrder (hvor hans egen indre kamp, som din, var den hårdeste), så bliver han ved. Han kunne jo bare sige: “Nej, pyha, det er for svært” og så give op – hvilket han faktisk også er ret tæt på nogle gange. Men han bliver ved.

Og det er jo ligesom dig – selvom du synes det er hårdt og svært og en næsten umulig opgave, er du bare nødt til at holde ud og blive ved, for det er den eneste måde, hvorpå du kan få destrueret ringen (den onde cirkel) – eller det, som forhindrer dig i at nå dit mål om sunde vaner.

Og sidder du nu og tænker: “Ahh, Pia, det er jo bare en film, det har ikke noget med virkeligheden at gøre, så tænk på Rocky.. Nå nej, det er jo også kun en film. Men så tænk på andre sportsfolk, som ikke giver op. På cykelryttere, på vores håndboldspillere – ja, tænk på dengang du skulle lære at gå.

Da du var en lille baby, som skulle lære at gå, er jeg ret sikker på, at du prøvede rigtig mange gange, før det lykkedes at komme op og gå på dine to ben. Først kravlede du sikkert, så fandt du noget at holde fast i, så du kunne trække dig op og øve dig i at holde balancen, bagefter fandt du en hånd, som støttede dig når du skulle gå – og først derefter tog du dine første vaklende skridt ud på egen hånd. Og efter der gik der også et stykke tid, før du gik sikkert, uden at skulle koncentrere dig om at holde balancen. Men det tog tid og rigtig mange fejlslagne forsøg før det lykkedes. Tænk nu, hvis du havde sagt til dig selv: “Puha, det er for hårdt, jeg giver op.” Men det gør vi jo ikke som babyer, vi bliver bare ved og ved og ved.

Her kan du tale om vedholdenhed, så selvom du måske synes at du ikke har nogen rygrad og har svært ved at holde ud og blive ved, så tænk på dengang du var lille og skulle lære at gå – eller cykle, som jo også krævede vedholdenhed for at kunne mestre.

“May the walk… øh.. the force be with you”.

Jeg håber du får en rigtig dejlig uge.

Hilsen Pia, din vaneguide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *