Hvorfor lader du dig nøje?

Er du også en udskyder? Når du har en deadline på en opgave – hvad enten det er på job eller hjemme – går du så altid i gang lige med det samme, så du får det overstået? Eller er du som de fleste af os andre, som udskyder tingene til sidste øjeblik?

Bare tag skoletiden, når der var opgaver, der skulle afleveres. Der var nogen, som altid lavede stilen/matematikopgaven/engelskopgaven den allerførste dag – og så var der alle os andre, som ventede til sidste øjeblik. Som sad og svedte den sidste aften, når vi skulle ligge i vores seng og sove.

Når du tænker tilbage på det, havde det nok været bedre at løse opgaven lidt tidligere – og så var resultatet nok også blevet bedre. For helt ærligt – hvor meget overskud havde du til lige at undersøge tingene grundigt? Nok ikke så meget – og opgaven blev jo også tit derefter. Men den blev afleveret, og det var godt nok.

Men hvad er egentlig ”godt nok”?

For du kan jo sagtens gå rundt og sige til dig selv: ”Jeg har det jo godt nok – er det nu også nødvendigt at ændre på tingene? Vi har det jo godt nok som vi har det.”

Måske har du prøvet rigtig mange gange at gå ned i vægt for at blive gravid, uden resultat. Måske har du tabt dig, så er der gået et stykke tid, hvor du ikke er blevet gravid. Du giver lidt op, begynder at leve usundt igen, ”for det nytter jo alligevel ikke noget!” Eller måske har du aldrig fået knækket koden til vægttab.

Du begynder at vænne dig til den smerte du har indeni over at du ikke bliver gravid, tænker: ”Det er jo ikke en menneskeret at få børn” eller ”Der er jo også mange fordele og meget frihed ved ikke at have børn.”

Du får måske endda bildt dig selv ind, at du i virkeligheden helst er fri for ”alt det besvær og alle de begrænsninger”.

Og det er helt naturligt. For det at give afkald på at få børn er en stor sorg for de fleste. Og nogen får aldrig deres ønske om et barn opfyldt. For nogen kan det være noget man kan vænne sig til, for andre vil det være en sorg de aldrig kommer over, men som de putter væk et sted dybt inde og prøver at glemme det.

Jeg synes absolut ikke det er forkert at ”lære at leve med det”, hvis man ikke har nogen chance for at få børn.

Men hvad nu hvis du bare behøver at ændre en lille smule, en lille ting ad gangen, så du får nogle sunde vaner, og taber dig lidt? Og hvis du nu holder fast i de vaner, og taber dig lidt mere – og lidt mere – og lidt mere? Så behøver målet om at tabe sig måske ikke være helt uoverskueligt – og det samme med drømmen om at blive gravid.

Jeg læste engang om en mand, som spiste en flyvemaskine – han skar den op i små bidder og spiste lidt hver dag. Jeg ved ikke hvor længe han var om det, men jeg er ret sikker på, at han fokuserede på en bid ad gangen og ikke hele flyveren på en gang.

På samme måde vil jeg anbefale dig at dele dit vægttab op i små bidder – vane for vane – så du ender ud med at få det bedste resultat og ikke behøver at lade dig nøje med ”godt nok”.

Er der en garanti for at du bliver gravid? Nej, desværre, men dine chancer øges, og du vil vide med dig selv, at du gjorde alt hvad du kunne.

Og så er det helt klart ”godt nok” – eller måske tanden bedre ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *